Gå til produktoplysninger
1 af 2

Respex

Kroppen Kalder

Kroppen Kalder

Normalpris 2.495,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 2.495,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter.
Antal

Respex – Kroppen kalder

På den ene side af spillepladen finder du 261 håndtegnede illustrationer, der på en let og respektfuld måde illustrerer emner om seksualitet, køn, følelser og krop.

Spillet indledes med, at hver spiller trækker 1 - 4 brikker med illustrationer fra posen. Når alle har samme antal brikker, tæller man ned, så alle starter på samme tid. Nu gælder det om at finde den illustration på pladen, som matcher den illustration, der er blevet trukket. Efter hver runde kan der være brug for at tale om, hvad illustrationen forestiller. Den, der er hurtigst ved runden, beholder sine brikker, og de andre lægger deres brugte brikker i en fælles bunke. Vinderen af spillet er den, der har flest brikker til sidst. Samtalen er en vigtig del af spillet, og derfor opfordrer vi til, at en gamemaster ved afslutningen af hver spillerunde tjekker med deltagerne, om brikkerne er lagt korrekt, og om alle ved, hvad illustrationerne betyder. Spillet kan hjælpe deltagerne med at tale om alt fra kropsbehåring, kropstyper, køn, følelser og prævention. Man kan også vælge at spille det som et traditionelt konkurrencespil.

Vend spillepladen om og spillet skifter karakter. Spillepladen består nu af et gitter, hvor der står nogle fortrykte ord. Brikkerne med illustrationerne har på deres bagside bogstaver. Hvert bogstav har en værdi, og nu kan I spille et ordspil. Bogstaver som C, Z og Q, der kan være svære at bruge, giver flest point. Alle trækker 6 brikker og på tur forsøger man at lave et ord ved at bruge de bogstaver man har trukket og lægge dem ned på spillepladen. Alle ord skal hænge sammen med andre ord på spillepladen. Første deltager er den, der begynder med det første bogstav i alfabetet. Personen begynder med at lægge sit ord i tilknytning til et af de fortrykte ord på pladen. Man får som udgangspunkt kun point for de bogstaver man selv lægger ned. Bogstavbrikker, der er brugt, og lagt ned på pladen, erstattes af nye bogstavbrikker fra posen, så du hele tiden har 6 brikker, så lang tid det er muligt.
I kan naturligvis lave jeres egne regler i takt med, at I bliver gode til at spille ordspillet.
En gamemaster sørger for at skrive ned, hvor mange point hver deltager får. Den med flest point er naturligvis vinderen.

Indhold:

  • 261 illustrationer om seksualitet, køn, følelser og krop med bogstaver på bagsiden.

  • En spilleplade, der gør det muligt at spille to forskellige spil.

Respex – Kroppen kalder er et spil, der kombinerer leg, læring og dialog i seksualundervisningen, som gør det nemmere at tale om det, der ellers kan være svært at sætte ord på.

 

Spillet er udviklet af

Respex: Laura Anthony Kornholt og Henrik Larsen

Illustrationer: Anine Krohn

Produceret af: Nord Kommunikation

ISBN nummer: 978-87-976889-0-8




Specifikationer:

Bogstav

Antal brikker

Point

A

19

1

B

5

3

C

2

6

D

12

2

E

40

1

F

4

3

G

9

3

H

8

3

I

10

2

J

8

4

K

4

3

L

8

2

M

8

3

N

19

1

O

14

2

P

4

4

Q

1

10

R

18

1

S

16

2

T

18

1

U

6

3

V

4

4

X

2

8

Y

2

5

Z

2

9

Æ

3

4

Ø

4

4

Å

3

4



Se komplette oplysninger